Velkommen til Latin – food & cocktails! Vi ligger midt i København, omgivet af alle de festlige barer, indkøbsstrøg, Kongens Have, teatre og meget mere. Så hvad enten du skal i byen, shoppe eller bare have en tiltrængt pause, så er Latin stedet du kan få stillet sulten og tørsten i hyggelige latino omgivelser.
Det hele startede med en ung mand, der rejste til Spanien og forelskede sig i levemåden i de latinske lande, deres måde at lave mad på, deres råvarer. Turen til Spanien var familie relateret, da fasteren var blevet spansk gift, men er endt med at den ikke så længere unge mand har taget flere ophold i Spanien siden da.
Efter en grundig kokke-uddannelse på et af de bedre steder i København, blev Tapasbaren i Dronningens Tværgade overtaget, da tidligere ejer gik konkurs. Men en kokke-uddannelse i bagagen og stor interesse og viden om den spanske gastronomi, fik Tapasbaren pludselig en plads som en af de bedste tapassteder i København.
Efter mange år i køkkenet, måtte man desværre videre, da familielivet bød sig til og børnene krævede opmærksomhed. Men efter 3 år væk fra mad branchen er man nu tilbage. Med et mere simpelt køkken, men alt skal være hjemmelavet og lækkert. Delvist inspireret af den nye foodtruck kultur med at spise noget nemt og lækkert til små penge, er idéen om Latin opstået. Det skal være dejligt og lækkert, ikke tage hele aftenen og ikke tømme hele ens pengepung.
Latin – food & cocktails har en vision om at ruske lidt op i måden at gå ud at spise på. Normalt er valget enten at få en hurtig pizza på nogle sølle plastik stole, eller spendere mange penge og mange timer på en restaurant. Hos os kommer du hurtigt ind, får serveret lyn hurtigt og hygget dig, spist godt.. Og har stadig råd til at gå videre i byen.. Latino mad til latino priser!
Velbekomme
Robin
Ejer og kokkebasen bag Latin.
